Praktisk info

Feriehusenes adresse er: 

Havvejen 51, Onsbjerg, 8305 Samsø. Telefon: 86 59 18 21

Regler for udlejning

 

Ved indflytning bedes du gennemgå listen i huset over inventar og sikre dig, at alt er til stede samt i orden –

ved mangler kontaktes den tilsynsførende.

Feriebyen ønsker at give sine lejere den optimale ferie,

og har derfor ikke mange restriktioner, men nogle få regler, som vi skal opfordre alle lejere til at overholde:

Kør forsigtigt – vi har mange legende børn.


Hunde må gerne medbringes, men skal altid holdes i snor – husk at fjerne eventuelle høm-høm efterladenskaber. Hunde må naturligvis ikke opholde sig i møbler eller senge.


Grill må bruges på Feriebyens område, men engangsgrill må ikke stilles direkte på brandbart underlag som vores terrasser eller på græsset når området er tørt. Grill kan i øvrigt lejes i Feriebyen.

Der er opstillet affaldsbeholdere ved hvert hus – herudover henvises til de fælles affaldscontainere, ligesom glas og papir afleveres i de specielle containere hertil. De fælles affaldscontainere er centralt placeret. Rygning er ikke tilladt i husene – men vi henviser til terrassen.


I hvert hus forefindes en infomappe - du bedes læse hvordan huset forventes rengjort ved afrejse samt efterleve dette, så vi bevarer husene i en god stand.

Ved ankomst

 

Ved ankomsten til feriebyen, skal du henvende

dig på kontoret, hvor feriebyens tilsynsførende byder velkommen og udleverer nøgler og forskellige papirer. Husk at medtage slutsedlen/kopi af homebanking.


På billedet ses vores tilsynspar,

Inge Damgaard og Mogens Jensen,

som du møder ved ankomst til feriebyen.

 

Indflytning foregår lørdag efter kl. 14.00 og fraflytning skal ske senest lørdag kl. 11.00.

 

Oversigt over husene

Sådan kommer du til Samsø

 

For færgereservation (Jylland/Sjælland) henviser vi til oplysningerne, som findes på internettet. Husk at bestille plads til evt. bil så hurtigt som muligt, da der specielt i højsæsonen og ved helligdage kan være trængsel på begge ruter.

 

Rejs fra Jylland - bestil her...

Færge afgår fra Hou og Aarhus til Sælvig. Sejltiden på begge ruter er på 1 time. Ved ankomsten til Samsø følges vejen ca. 1 km., hvorefter man drejer til venstre mod Nordby. Efter ca. 300 m ligger husene på venstre hånd.

 

Rejs fra Sjælland - bestil her...

Færge afgår fra Kalundborg til Ballen. Sejltiden er på 1 time og 15 minutter.

Ved ankomsten følges skiltene mod Tranebjerg og videre til Onsbjerg. 

Ca. 2 km efter Onsbjerg ligger feriebyen på venstre hånd. 

 

Der er i sæsonen ligeledes busforbindelse fra færger med afstigning ved feriebyen. 

Undersøg dette nærmere inden afrejse.